Gift
Kongekobra tappes for gift for at lave modgift (serum). Foto Henrik Egede-Lassen
Ved at specialisere sig, undgår dyr og planter i regnskoven konkurrence. En af måderne er ved at bruge gift og flere lægemidler er udviklet fra regnskovsdyr og planters naturlige gifte.
Mange planter er rigtig giftige og flere træarter kan have kraftig gift f.eks. tadjem træet på Borneo, som de lokale bruge til pilegift, når de jager med pusterør.
Adskillige sommerfugles larver spiser giftige blade for selv at blive giftige og dermed undgå at blive spist. Andre larver lader som om de er giftige ved at bruge kraftige advarselsfarver ligesom mange dyr også gør det.
Verdens farligst frø, den lille gule farvefrø (terribillis) lever i regnskoven i Sydamerika og er så giftig hvis man tager den op i hånden, så kan man risikere at dø. Giften sidder i huden og virker ved at lamme nervebanerne.
En enkelt frø har gift nok til at slå over 10 mennesker ihjel, men frøen bruger kun giften som forsvar, hvis den provokeres. I fangeskab forsvinder giften hurtigt, så frøens kraftfulde gift formodes at stamme fra nogle af de insekter som frøen lever af i naturen.
Alle edderkopper bruger gift, men de fleste er ufarlige for mennesker – også i regnskoven. En undtagelser er en såkaldt vandreedderkop fra Brasilien, som ikke alene har kraftig gift, men også er meget aggressiv.
På trods af mange forskellige arter , så er der ikke mange giftige slanger i verdens regnskove. De få som er farlige, er sjældent aggressive.
Verdens største giftslange kongekobraen lever i Asiens regnskove. Den kan bliver over 5 meter lang og lever af andre slanger. Kongekobraens gift er ikke helt så kraftig men mængden af gift i et bid, gør at den er i stand til at slå elefanter ihjel.
Af andre giftige dyr kan nævnes et par fugle arter, som er giftige at spise/ og eller røre ved og slowlorierne fra Asien som sammen med næbdyr fra Australien, formodentlig er de eneste pattedyr med gift.
Mange planter er rigtig giftige og flere træarter kan have kraftig gift f.eks. tadjem træet på Borneo, som de lokale bruge til pilegift, når de jager med pusterør.
Adskillige sommerfugles larver spiser giftige blade for selv at blive giftige og dermed undgå at blive spist. Andre larver lader som om de er giftige ved at bruge kraftige advarselsfarver ligesom mange dyr også gør det.
Verdens farligst frø, den lille gule farvefrø (terribillis) lever i regnskoven i Sydamerika og er så giftig hvis man tager den op i hånden, så kan man risikere at dø. Giften sidder i huden og virker ved at lamme nervebanerne.
En enkelt frø har gift nok til at slå over 10 mennesker ihjel, men frøen bruger kun giften som forsvar, hvis den provokeres. I fangeskab forsvinder giften hurtigt, så frøens kraftfulde gift formodes at stamme fra nogle af de insekter som frøen lever af i naturen.
Alle edderkopper bruger gift, men de fleste er ufarlige for mennesker – også i regnskoven. En undtagelser er en såkaldt vandreedderkop fra Brasilien, som ikke alene har kraftig gift, men også er meget aggressiv.
På trods af mange forskellige arter , så er der ikke mange giftige slanger i verdens regnskove. De få som er farlige, er sjældent aggressive.
Verdens største giftslange kongekobraen lever i Asiens regnskove. Den kan bliver over 5 meter lang og lever af andre slanger. Kongekobraens gift er ikke helt så kraftig men mængden af gift i et bid, gør at den er i stand til at slå elefanter ihjel.
Af andre giftige dyr kan nævnes et par fugle arter, som er giftige at spise/ og eller røre ved og slowlorierne fra Asien som sammen med næbdyr fra Australien, formodentlig er de eneste pattedyr med gift.
Udvindning af pilegift på Borneo. Træets saft er så giftigt at man ikke må få noget i øjne eller mund. Først hugger man løs med øksen og derefter løber giften ned i bambusbeholderen.
Foto Henrik Egede-Lassen
Foto Henrik Egede-Lassen
Dernæst varmes giften op over bål og man blander forskellige ekstra ting i som f.eks. chilli. Hver jæger har sin egen opskrift. Foto Henrik Egede-Lassen
Til slut dypper man pilespidserne i giften og så er man klar til jagt. Giften forsvinder når dyret steget eller koges. Foto Henrik Egede-Lassen