Strategier
Farvefrø fra Sydamerika. Foto JP. Lawrence
I regnskovene finder man talrige eksempler på særlige tilpasninger og avancerede samspil mellem dyr, planter og mennesker:
Her lever små frøer i skovbunden med meget kraftig gift i huden. Nogle indianere udvinder giften fra frøerne og bruger den til at dyppe deres pilespidser i, inden de skal på jagt eller i krig.
Selv mellemstore dyr dør efter kort tid, når de er blevet ramt af en sådan pil.
I regnskoven lever også kæmpetudser der kan veje flere kilo.
Næsten alle planter i regnskovene bestøves af insekter eller andre dyr
Nogle af verdens giftigste slanger er koralslanger, der har farvestrålende røde og gule tværbånd.
I regnskoven har mange ufarlige eller kun lidt giftige slanger efterlignet koralslangernes markante farvetegninger, så de undgår at blive angrebet.
Særlige svampe udsender deres mikroskopiske sporer ud over skovbunden.
Hvis en svampespore bliver indåndet af et insekt vokser sporen inden i insektet og æder det op indefra indtil dyret næsten er hult. Paddehatte fra svampene kan bryde ud gennem insektets øjne eller krop mens dyret stadig går levende omkring. Flere svampe tvinger insekterne til at kravle opad, så svampesporene bedre kan spredes med vinden.
Snegle der kan blive op til 40 cm findes i afrikanske regnskove.
Dovendyret lever af blade og behøver derfor ikke at bevæge sig hurtigt. De langsomme bevægelser er med til at gøre det vanskeligt for rovdyr at få øje på dovendyret.
Der vokser alger i dovendyrets pels og algernes grønne farve hjælper dovendyret med at camouflere sig mellem alle bladene. Der lever særlige møl i dovendyrets pels. Møllene er helt afhængige af pelsen som rugeplads for æg.
På Borneo findes slanger, frøer og firben der har udviklet evnen til at svæve gennem trækronerne.
I Brasilien vokser paranødtræet, der kun bestøves af én bestemt art af bier. Bien lever til gengæld kun, hvor der også findes en ganske særlig orkidé i nærheden.
Samspillet gør det næsten umuligt at dyrke paranødder i plantager.
Her lever små frøer i skovbunden med meget kraftig gift i huden. Nogle indianere udvinder giften fra frøerne og bruger den til at dyppe deres pilespidser i, inden de skal på jagt eller i krig.
Selv mellemstore dyr dør efter kort tid, når de er blevet ramt af en sådan pil.
I regnskoven lever også kæmpetudser der kan veje flere kilo.
Næsten alle planter i regnskovene bestøves af insekter eller andre dyr
Nogle af verdens giftigste slanger er koralslanger, der har farvestrålende røde og gule tværbånd.
I regnskoven har mange ufarlige eller kun lidt giftige slanger efterlignet koralslangernes markante farvetegninger, så de undgår at blive angrebet.
Særlige svampe udsender deres mikroskopiske sporer ud over skovbunden.
Hvis en svampespore bliver indåndet af et insekt vokser sporen inden i insektet og æder det op indefra indtil dyret næsten er hult. Paddehatte fra svampene kan bryde ud gennem insektets øjne eller krop mens dyret stadig går levende omkring. Flere svampe tvinger insekterne til at kravle opad, så svampesporene bedre kan spredes med vinden.
Snegle der kan blive op til 40 cm findes i afrikanske regnskove.
Dovendyret lever af blade og behøver derfor ikke at bevæge sig hurtigt. De langsomme bevægelser er med til at gøre det vanskeligt for rovdyr at få øje på dovendyret.
Der vokser alger i dovendyrets pels og algernes grønne farve hjælper dovendyret med at camouflere sig mellem alle bladene. Der lever særlige møl i dovendyrets pels. Møllene er helt afhængige af pelsen som rugeplads for æg.
På Borneo findes slanger, frøer og firben der har udviklet evnen til at svæve gennem trækronerne.
I Brasilien vokser paranødtræet, der kun bestøves af én bestemt art af bier. Bien lever til gengæld kun, hvor der også findes en ganske særlig orkidé i nærheden.
Samspillet gør det næsten umuligt at dyrke paranødder i plantager.
Myre ramt af cordyceps (zombie) svamp, som dræber myren og får den til at kravle højt op, så den kan sende svampespore ud til nye insekter. Foto Paul Bertner
Græshoppe, som efterligner et insekt med svampeinfektion. Foto Paul Bertner.
Kan du finde gekkoen? (øverst i billedet). Det er en bladhale gekko fra Madagascar. Foto Paul Bertner
Edderkop med kraftige pigge, så den er bedre beskyttet mod at blive spist af f.eks. fugle. Foto Paul Bertner
Dovendyr har særlige hår med små huller, så der kan vokse alger på dem og derved bliver de bedre i stand til at gemme sig. Møl (lille insekt) bor også i pelsen og lægger æg i dovendyrets afførring. Foto Istock