Tips til filmklipning

Et billede fra optagelserne i forbindelse med regnskovssitet - det er hårdt for udstyret at være i regnskoven. Foto Henrik Egede-Lassen
En film består af både billeder og lyd. Kunsten er, at få disse to ting til at støtte op om hinanden, og sammen fortælle en hel historie.
Der er i princippet ingen grænser for, hvordan man vælger at udforme en film. Her kommer dog nogle tips og guidelines, som de fleste traditionelle natur-dokumentarfilm holder sig til.
BILLEDE
- Billeder med bevægelse i er generelt mere spændende at se på end billeder uden bevægelse.
- Det er bedst, hvis billederne ikke hele tiden illustrerer præcist det, der bliver sagt. Hvis der i speaken bliver nævnt papegøjer, flamingoer og ørne, behøver billederne ikke vise papegøjer, flamingoer og ørne. I stedet kunne man vise f.eks. det område, hvor en af fuglene normalt bor, eller en fjer, som en af dem har tabt. Billederne må gerne vise ting, der har med emnet at gøre generelt, eller lægge en ekstra dimension til det, der bliver fortalt om.
LYD
Nogle lyde er optaget samtidig med billederne:
- Rumlyd: Den lyd, der er på det sted, hvor man filmer, og som automatisk optages samtidig med billederne. Den er vigtig, da billede + lyd giver seeren en mere hel fornemmelse af at være til stede, hvor filmen foregår, end hvis man kun så billederne uden lyd. Derfor skal der som udgangspunkt altid være rumlyd til billederne, også selvom der også er f.eks. en speak ind over samtidig. For der er nemlig altid en lyd, uanset hvor du er. Selv når du sidder helt stille i din stue, vil dine øre opfatte bilmotorer i det fjerne og køleskabets sagte summen. Hvis der pludselig slet ingen lyd er på en film vil du derfor straks lægge mærke til det. Sidder du med et klip, der viser en skovbund, hvor der ikke er optaget lyd til overhovedet, eller den lyd, der er på, ikke kan bruges (fordi nogen måske snakker indover), må du gerne tage rumlyden fra et andet skovklip og lægge ind over.
Andre har ikke noget med selve optageøjeblikket at gøre, men bliver lagt på bagefter i redigeringsarbejdet:
- Speak / voice over: Det er den stemme, der fortælle ind over billederne. Man indtaler selv speaken, og den skal være informativ og let forståelig mht. ordvalg og formulering. Den kan f.eks. fortælle de ting, der ikke fremgår af billederne, eller understrege pointer.
- Musik: Kan fungere rigtig fint, hvis man ønsker at lægge en bestemt stemning ind over billederne eller fremkalde visse følelser. Man skal dog passe på ikke at overgøre det, da det godt kan forstyrre oplevelsen af, hvad der ellers foregår i filmen.