Regnskovens folk
Det er ikke kun dyr og planter der bliver hjemløs, når regnskoven forsvinder. En lang række folkeslag og deres kulturer risikere også at forsvinde hvis skovene ødelægges. Indianer fra Brasilien. Foto Amazon Watch
I regnskoven bor mange forskellige folkeslag, der er helt afhængige af skovene som levested og fødegrundlag samt som kilde til medicin, redskaber og kulturelle aktiviteter. Selvom kolonister har udryddet de fleste stammer, er der stadig mange tilbage. Flest i Sydamerika, hvor indianerne dog flere steder er begyndt at leve delvist som kolonisterne. De er blevet fastboende ét sted i junglen, hvor de dyrker bananer, yams og måske endda holder kvæg. De er også begyndt at bruge moderne redskaber og teknikker, og mange går i T-shirts osv, ligesom de tager til nærmeste by for at købe ind. Mange, især blandt de ældre, har stadig en enorm viden om skovene, ikke mindst om medicinplanter og om planternes virkning. Et optimistisk gæt er, at der i dag lever ca. 20 millioner indianere i Amazonas regnskove. Men helt oprindelige grupper, der slet ikke har kontakt med civilisationen omfatter formentlig kun nogle få tusinde personer i alt.
I Asiens og Afrikas regnskove bor der også flere stammer. Et eksempel er Penanerne på Borneo. De er dygtige jægere med meget raffinerede og lydløse pusterør, som de kan ramme plet med på store afstand. Da regnskovsfældningerne har været meget omfattende i Asien, er regnskovsfolkene her nogle af de mest pressede. På den malaysiske halvø bor de såkaldte Orang Asli-folk stadig i de platter af regnskov, der er tilbage. Disse folk har sort, kruset hår i modsætning til andre malajer, og de er efterkommere af de første folk der indvandrede til regionen for tusindvis af år siden.
På Ny Guinea bor der flere hundredetusinde mennesker i junglen. Menneskene her er de ældste i verden uden for Afrika. Stammerne lever isoleret fra hinanden i svært tilgængelige dale. Stammerne er adskilt af bjerge og ofte også af gensidig mistillid og fjendskab. Stammernes isolation har ført til udvikling af et meget stort antal forskellige sprog. Ny Guinea huser således over 1000 folkeslag med hver sit sprog. Man anslår, at halvdelen af alle talte sprogstammer (dvs. grupper af sprog, der er så forskellige at ingen ord går igen) findes på Ny Guinea.
I Asiens og Afrikas regnskove bor der også flere stammer. Et eksempel er Penanerne på Borneo. De er dygtige jægere med meget raffinerede og lydløse pusterør, som de kan ramme plet med på store afstand. Da regnskovsfældningerne har været meget omfattende i Asien, er regnskovsfolkene her nogle af de mest pressede. På den malaysiske halvø bor de såkaldte Orang Asli-folk stadig i de platter af regnskov, der er tilbage. Disse folk har sort, kruset hår i modsætning til andre malajer, og de er efterkommere af de første folk der indvandrede til regionen for tusindvis af år siden.
På Ny Guinea bor der flere hundredetusinde mennesker i junglen. Menneskene her er de ældste i verden uden for Afrika. Stammerne lever isoleret fra hinanden i svært tilgængelige dale. Stammerne er adskilt af bjerge og ofte også af gensidig mistillid og fjendskab. Stammernes isolation har ført til udvikling af et meget stort antal forskellige sprog. Ny Guinea huser således over 1000 folkeslag med hver sit sprog. Man anslår, at halvdelen af alle talte sprogstammer (dvs. grupper af sprog, der er så forskellige at ingen ord går igen) findes på Ny Guinea.
Der er ofte en sammenhæng mellem biologisk og kulturel mangfoldighed. Dansescener fra Papua Ny Guinea. Copyright Greenpeace
I 2007 vedtog FN endeligt ’Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder’. Der lever over 370 oprindelige folk i verden, og FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder søger bekæmpelse af diskrimination og marginalisering af oprindelige folk.
Deklarationen sætter en standard for oprindelige folks individuelle og kollektive rettigheder, ligesom den sikrer deres ret til kultur, identitet, sprog, arbejde, sundhed og uddannelse.
Deklarationen er ikke internationalt juridisk bindende, men den er et væsentligt skridt på vejen til at udrydde brud på menneskerettighederne blandt nogle af de svageste grupper i verden.
Deklarationen sætter en standard for oprindelige folks individuelle og kollektive rettigheder, ligesom den sikrer deres ret til kultur, identitet, sprog, arbejde, sundhed og uddannelse.
Deklarationen er ikke internationalt juridisk bindende, men den er et væsentligt skridt på vejen til at udrydde brud på menneskerettighederne blandt nogle af de svageste grupper i verden.
Nomader på Borneo. Foto Henrik Egede-Lassen
Livet i skoven kan godt være hårdt. Penaner på Borneo. Foto Henrik Egede-Lassen